Løb har altid været min store passion, både privat og arbejdsmæssigt. Personligt er jeg løber, trailløber og ultraløber. Det har derfor været naturligt for mig at specialisere mig i undersøgelse og behandling af løbeskader.
Hvis du har en løbeskade eller et problem, der forhindrer dig i at løbe, som du har lyst, så kontakt mig eller book en tid til undersøgelse og lad mig forsøge at hjælpe dig videre eller tilbage på sporet.
Jeg hører ofte at min tilgang til løbeskader er ny. Det er efter min mening langt fra sandheden.
Med baggrund i Osteopati og Kinesisk medicin, er det indlysende at en løbeskade, i de fleste tilfælde, ikke kan afhjælpes med simple øvelser, løbestilsanalyse eller nye sko.
For at løbe smertefrit og ubesværet er alle kroppens funktioner nødt til at være i balance.
Undersøgelse af en skadet løber, tager derfor altid udgangspunkt i den generelle osteopatiske undersøgelse, hvor samtlige knogler, led, sener og muskler testes for dysfunktion.
Alle bevægelser undersøges i de enkelte led, med teknikker der afdækker, om det har en betydning for løb og for udvikling af skaden.
Med forskellige muskeltest undersøges ubalancer i styrke, udholdenhed og kraftudvikling. Det fortæller noget om, hvordan en løber f.eks. kompenserer for mangel på mobilitet eller et område med svag muskulatur.
Disse tilstande vil blive behandlet funktionelt, og alt efter skadens omfang og grad kan der instrueres i træning, der afhjælper manglende mobilitet og eventuelle muskelubalancer.
I langt de fleste tilfælde er en total løbepause unødvendig. Det er som regel bedst at justere træningen efter behov.
En osteopatisk helhedsforståelse af løb, præstation og restitution
En osteopatisk undersøgelse kan hjælpe løbere med at forebygge og behandle skader ved at identificere skjulte ubalancer i bevægelsesmønstre, bindevæv og organfunktion. Læs, hvorfor hele kroppen bør tjekkes ikke kun det sted, du har ondt.
Når du løber, samarbejder hele kroppen, fra fodens afvikling til åndedrættets rytme.
Et løbeskridt involverer over 200 led og mere end 600 muskler, som skal bevæge sig i præcis koordination.
Selv små begrænsninger ét sted i kroppen kan ændre dette mønster og skabe kompensation, overbelastning og i sidste ende smerte.
Osteopati handler om at finde og behandle de områder, hvor bevægelsen eller cirkulationen er begrænset, uanset om det sidder i foden, hoften, brystkassen eller omkring organerne.
De fleste løbeskader skyldes ikke én enkelt årsag, men gentagne ubalancer over tid.
Som osteopat ser jeg på, hvordan kroppen bevæger sig som helhed, ikke kun hvor smerten er lokaliseret.
Typiske biomekaniske årsager til løbeskader:
-Asymmetri i bevægeudslag mellem højre og venstre side.
-Nedsat bevægelighed i hofte, bækken eller rygsøjlen.
-Tidligere skader (forstuvninger, operationer, arvæv), der ændrer bevægelsesmønstre.
-Fodens afvikling og rotationsmønstre i underekstremiteten.
-Restriktioner i bindevæv, der hæmmer elasticitet og støddæmpning.
En osteopatisk undersøgelse afdækker, hvordan disse faktorer påvirker hinanden og hvor kroppen skal behandles for at kunne bevæge sig frit og symmetrisk igen.
Kroppens organer bevæger sig også under løb. De følger åndedrættet og kroppens rytme.
Men hvis et organ mister bevægelighed, kan det skabe subtile spændinger i bindevæv og muskler, som ændrer din biomekanik.
Typiske eksempler på påvirkning fra organer:
-Leveren og diafragma påvirker overkroppens rotation og åndedrættets frihed.
-Tarm og mave hænger via bindevæv sammen med rygsøjlen og hofter hvor spændinger kan føre til reducering af bevægelser.
-Nyrer og blære påvirker hoftebøjerne og bækkenets stabilitet som ofte er en overset årsag til lændesmerter hos løbere.
Når et organ er funktionelt spændt, betyder det ikke sygdom, men at det ikke bevæger sig optimalt.
Osteopatisk behandling kan genoprette bevægelse og cirkulation i disse strukturer, hvilket ofte giver mere frihed i løb og hurtigere restitution.
-Du har gentagne småskader eller ensidige problemer.
-Du oplever træthed, stivhed eller asymmetri i kroppen under løb.
-Du forbereder dig på et længere løb eller sæsonstart.
-Du ønsker at optimere teknik og præstation gennem bedre kropsfunktion.
En osteopatisk behandling handler ikke kun om at fjerne smerte, men om at sikre, at kroppen arbejder sammen som ét system, så du kan løbe frit, effektivt og skadefrit.
Hos Kielosteopati tilbyder jeg osteopatisk undersøgelse og behandling målrettet løbere.
Jeg gennemgår hele kroppen, fra fod til kranie og finder de områder, der begrænser din bevægelse eller restitution.